Vigtig information!

Vi gør opmærksom på at Aarhus Privatklinik pr. 01.10.2019 ophører driften fra sin nuværende adresse. Vi ved ikke hvad der sker efterfølgende endnu, men vi arbejder på om vi kan fortsætte fra andre lokaler. Lige nu betyder det at vi vil kunne tilbyde behandlinger og konsultationer frem til 30. september. Tests er kun muligt til og med 31. august.

Vi vil holde jer opdateret om situationen på vores hjemmeside og sende mails ud til vores aktive patienter.

EDTA-behandling

– mod hjertekarsygdom og åreforkalkning

✓ Sikker

✓ Effektiv

✓ Videnskabeligt bevist

Vi hjælper dig – få et overblik her…

Hvorfor behandle åreforkalkning?

Åreforkalkning er skyld i de fleste hjertekarsygdomme. Og hjertekarsygdom er den største dødsårsag i verden – 31% af alle dødsfald globalt. Flere end 468.000 danskere lever med hjertekarsygdom. *Hjerteforeningen, 2018.

Hvad er EDTA-behandling?

EDTA-behandling anvendes mod åreforkalkning og for at forbedre hjertekar- og kredsløbssystemet. Det er en metode til at genoprette blodtilførslen for personer med blodåreforsnævringer forårsaget af åreforkalkning. 

Hvem er EDTA-behandling for?

EDTA-behandling er for personer der ønsker at aktivt behandle eller forebygge åreforkalkning og som ønsker en anden type behandling end det den konventionelle medicin kan tilbyde da disse kan være omfattende, ikke risiko-fri, kirurgiske indgreb.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen gives via et drop, der indeholder EDTA, Vitamin C og Magnesium. Droppet (ca. 1/2 liter) anlægges i arm eller hånd, af vores læge eller sygeplejerske, og indløber i blodet stille og roligt over omkring 2,5 – 3 timer. En serie af behandlinger gives typisk 1-2 gange i ugen. Antallet af behandlinger afhænger af sygdommens sværhedsgrad.

Hvordan kommer jeg igang med EDTA-behandling?

Første skridt er at kontakte os så vi kan høre mere om dig og din situation. Så vil du få en tid hurtigst muligt til en konsultation hos vores læge hvor han vil se på din unikke situation, overveje dine behandlingsmuligheder og sammensætte et effektivt behandlingsprogram til dig. Samme dag vil du kunne påbegynde EDTA-behandling.

Vi er medlem af

Hos Aarhus Privatklinik er du i sikre hænder

Siden 1989 har vi hjulpet mennesker på vej mod et bedre helbred og spillet en vigtig rolle i at bringe integreret medicin til Danmark. Vi var blandt de første til at introducere EDTA-behandling i Danmark.

Du er ikke alene! EDTA-patienter har sat deres lid til os – lige siden 1989.

Mere end 10.000 EDTA-behandlinger givet til vores patienter og stadigt øgende.

Over 30 års erfaring

Hos os er du i trygge hænder. Vores læge Bruce Phillip Kyle blev uddannet i Danmark som læge i 1984 og sidenhen med medicinsk og kirugisk efteruddannelse i Danmark og USA.

EDTA Diplomstatus

Vores læge har diplomstatus inden for EDTA Chelation Therapy med mundtlig og skriftlig beståelse hos ACAM (USA) samt dokumenteret 10.000 timers erfaring.

Blandt de første til at benytte EDTA-behandling

Vi var nogle af de første til at påbegynde EDTA-behandling i Danmark. Vi har udført disse behandlinger i over 30 år.

Det bedste fra begge verdener

Vi praktiserer integreret medicin og kombinerer konventionel medicin med immuno-biologiskemetoder.

Dig i fokus

Hos os er det tætte forhold til dig som patient vigtigt – det er noget vi vægter højt. Vi tager os tid til at få indblik i din unikke situation så vi kan hjælpe dig på bedst mulig vis.

Du skal føle dig hjemme

Vores klinik ligger i et boligkvarter – hjemlige og afslappende omgivelser. Du skal føle dig velkommen og hjemme hos os. Vi ligger tæt ved motorvejen – ingen stress med betalt parkering i storbyen. Og når solen skinner sidder nogle af  vores patienter og får behandling udenfor ved havebordet – helt ligesom hjemme.

Hvad vil EDTA-behandling kunne give dig?

At påbegynde EDTA-behandling er en aktiv handling fra din side, om at
gå imod et bedre helbred.

Ved at du beslutter dig for at modtage EDTA-behandlinger, alt afhængig af din situation, er der åbne muligheder for at du kan: 

✓  Undgå omfattende kirurgiske indgreb så som; by-pass operation, ballon-udvidelse og amputation

✓  Aktivt behandle åreforkalkning og hjertekarsygdom – en af de hyppigste dødsårsager i verden

✓  Undgå eller begrænse hjertemedicin

✓  Mindske smerte og lidelser fra hjerte-relaterede problemer

✓  Forbedre dit helbred

✓  Mindske bekymringer

✓  Forbedre din livskvalitet

✓  Leve et længere liv

Hvad har EDTA-behandling givet vores patienter?

Jeg fik lov til at beholde mine ben!

Amputation af mine ben er i hvert tilfælde udsat, og jeg kan stadig løbe efter mine børnebørn! 

Sigurd Balle

EDTA-patient

Jeg har fået livskvalitet tilbage 

I dag, efter EDTA-behandling, går jeg lange ture uden smerte og tager igen ud at rejse med familien.

Anni Knap

EDTA-patient

 Min livskvalitet havde været på et absolut minimum i lang tid.

I dag er jeg en glad og meget aktiv 72-årig mormor, der nyder 2 børnebørn på henholdsvis 3 og 8 år. 

Marie Hansen

EDTA-patient

Jeg har nu nået de 84 år. Og er taknemlig for det.

Mange af mine bekendte er efterfølgende kommet til mig og har spurgt, om jeg stadig er tilfreds med min intravenøse EDTA behandling og senere med EDTA stikpiller/dråber. Svaret kan kun blive et meget stort og klart JA.

Erik H. Christensen

EDTA-patient

Mit venstre ben var ikke truet – men det var min livskvalitet.

Startede EDTA – behandlinger hos Bruce Kyle og efter 32 behandlinger var jeg virkelig gående, og min kroniske træthed havde fortaget sig. Jeg følte mig som et nyt menneske.

Johanne Ventzel

EDTA-patient

EDTA – Ja, det hjælper

Min anbefaling er derfor: Tag ikke imod en by-pass operation, før du har prøvet EDTA.

Kurt Løw-Larsen

EDTA-patient

Ovenstående er udsnit af nogle af vores egne patienters fulde beretninger fra EDTA-patientforeningens hjemmeside.

Det praktiske – Sådan foregår det

Behandlingsforløbet for EDTA

Konsultation (EDTA Forundersøgelse)

Første skridt vil være at bestille tid til en konsultation – dette kalder vi også en EDTA Forundersøgelse. Denne har en varighed på 60-90 min og her vil vores læge, Bruce, se på din unikke situation, overveje dine muligheder og sammensætte et effektivt behandlingsprogram til dig. I denne forbindelse vil der blive oprettet en journal på dig og du vil typisk skulle afsætte omkring 2 timer til dit besøg hos os første gang. Der vil desuden være mulighed for at du kan modtage første EDTA-behandling allerede samme dag, hvis du ønsker dette.

      – Pris for Konsultation (også kaldet EDTA Forundersøgelse): 2.000 kr.

      – Pris pr. EDTA-behandling (uden medlemsskab): 1.050 kr.

      – Pris pr. EDTA-behandling (med medlemsskab): 1.000 kr.

(Du kan tilmelde dig EDTA-Patientforeningen for 250 kr. i årlig kontingent og derved modtage 50 kr. rabat pr behandling.)

Behandling

Selve behandlingen gives via et drop bestående af EDTA (EthylenDiaminTetraAcetat), magnesium og C-vitamin. Droppet anlægges i hånd eller arm og indløber i blodet over omkring 2,5 – 3 timer, 1-2 gange om ugen i en serie på sædvanligvis 24-36 behandlinger.

Den intravenøse del udgør grundlaget for behandlingsforløbet. For optimal virkning bør dette suppleres med livsstilsændringer, som f.eks. kost og motionsvaner. Antallet af behandlinger er afhængig af sygdommens sværhedsgrad.

Hos Aarhus Privatklinik individualiseres behandlingen sideløbende med diætbehandling, tilskudsterapi og fokus på risikofaktorer – (f.eks. rygning, overvægt, forhøjet blodtryk, kolesterol forstyrrelser og stress). 

Under din behandlingen

Du vil her befinde dig i vores patientstue i komfortable lænestole med mulighed for at slappe af, snakke, læse bøger, nyde vand, te eller kaffe. Du kan medbringe computer, iPad eller lignende og koble på vores Wifi-netværk og hvis vejret er til det vælger mange af vores patienter også at sidde og nyde solen udenfor ved havebordet

Mødetider for behandling

      – Mandag – torsdag, kl. 9.00 – 11.00

Vi anbefaler EDTA-behandling i disse tilfælde:

Åreforkalkning

Diagnoser som fx:

 – Åreforkalkning i hjertet – Angina Pectoris

 – Åreforkalkning i benene – Claudicatio Intermittens (også kendt som vindueskigger-syndrom)

 – AMD – Aldersrelateret Macula Degeneration (tidligere kaldt øjenforkalkning)

Forebyggende behandling

Undgå at nå til punktet hvor du mærker åreforkalkningens symptomer og gener

Tungmetalforgiftning

Ved metalforgiftning af fx:

 – Bly

 – Cadmium

 – Aluminium

Fakta om åreforkalkning

Åreforkalkning er en kronisk, fremadskridende kredsløbssygdom, som fremkaldes af tiltagende belægninger på pulsårernes inderside. Den øgede belægning kan gradvis lukke af for blodtilførslen til hjerte, hjerne, benene, øjnene og andre vitale organer.

Der er stor chance for at du eller en du er nær – bekendte, venner eller familie, er eller bliver påvirket af åreforkalkning – statistikken viser hvorfor vi bør tage åreforkalkning alvorligt:

 – Flere end 468.000 danskere lever med hjertekarsygdom*

 – Hvert år rammes ca. 55.700 danskere af en hjertekarsygdom*

 – Hvert år dør 12.400 danskere af hjertekarsygdom*

*(Hjerteforeningen, 2018)

Typiske diagnoser forårsaget af åreforkalkning:

Åreforkalkning i hjertet – Angina Pectoris

Åreforkalkning i benene – Claudicatio Intermittens (også kendt som vindueskigger-syndrom) 

AMD – Aldersrelateret Macula Degeneration (tidligere kaldt øjenforkalkning)

Symptomer:

Når åreforkalkning nedsætter blodtilførslen, begynder symptomerne at melde sig – typisk så som: 

 – brystsmerter

 – besværet åndedræt

 – åndenød ved fysisk aktivitet

 – besvimelser

 – svimmelhed

 – lægsmerter

 – kolde fødder

I hjertet kan der være tale om:

 – blodprop

I benene:

 – koldbrand med amputation til følge

 – begrænset gangdistance

I hjernen:

 – slagtilfælde

I øjnene:

 – dårligere syn

Hvad er den konventionelle behandling mod åreforkalkning?

Mulighederne for behandling af åreforkalkning indenfor den konventionelle medicin er ofte begrænsede til livslang hjertemedicin eller omfattende, ikke risiko-fri, kirurgiske indgreb, som f.eks:

 – bypass operationer

 – ballon-udvidelser

 – amputationer

Hvorfor i stedet vælge EDTA-behandling?

EDTA-behandling er en metode til at genoprette blodtilførslen for patienter med blodåreforsnævringer fremkaldt af åreforkalkning.

Behandlingen gives via anlagt drop bestående af magnesium-EDTA som indløber i blodet og som standser åreforkalkning flere steder i det biologiske forløb.

EDTA-behandlingen er:

✓  Sikker
✓  Effektiv
✓  Videnskabelig bevist

EDTA er en forkortelse for ethylen diamin tetra acetat, et kemisk stof, som har den egenskab, at det binder metalioner til sig, og blev oprindeligt brugt i behandlingen af metalforgiftning.

Videnskabelige studier og lægelige erfaringer viser at EDTA-behandling har en effektiv virkning, hvor 4/5 mærker betydelig bedring og med bivirkninger i begrænset omfang.

Det har været brugt siden 1940’erne og i Danmark siden omkring 1986 – er FDA-godkendt og der er blevet givet hundredetusindevis af behandlinger herhjemme.

Dette sker ved EDTA-behandling

Genoprettelse af normal blodtilførsel sker ved fornyelse af kroppens beskadigede biologiske systemer:

✓  Pulsårerne udvides: EDTA er kar-udvidende

✓  Belægninger afkalkes: Calcium trækkes ud af forkalkede belægninger

✓  Blodet fortyndes: Propdannende sammenklumpninger af blodplader reduceres

✓  LDL-iltning og lipoprotein(a) nedsættes: Skader i karvæggen forebygges

✓  Metaludrensning: EDTA udrenser jern, kobber, bly og kadmium forårsager en millionfold reduktion af fri radikal reaktioner i blodårerne.

✓  Åreforkalkning standses

Klik på denne boks for yderligere forklaring
Åreforkalkning (atherosklerose) er en kompleks proces karakteriseret ved den langsomme opbygning af ”plaque” – et fagudtryk for aflejringer i blodårens indre væg bestående af fedt, kolesterol, calcium og fibrin (blodstørkningsprotein). EDTAs store styrke er behandlingens evne til gunstigt at påvirke alle stadier i udviklingen af denne “plaque”/belægning.

Det ses allerede i åreforkalkningens indledende fase ved iltningen af LDL-kolesterol og lipoprotein a. Både LDL og lipoprotein(a) er lipoproteiner – dvs. proteiner som transporterer fedt i blodet. Strukturmæssigt er de næsten identiske, og de indebærer begge en øget risiko for plaquevækst og blodprop. Det er dog først når de iltes, at de to lipoproteiner bliver farlige.

Iltning sker på grund af uhæmmedefrie radikaler reaktioner, som er ødelæggende for cellehinden. Når pulsårens overfladeceller beskadiges begynder en koagulationsprocess, hvorved blodplader og fibrin ophobes i karvæggen. Ophobningen danner en tiltagende belægning, som i de sene faser af plaque-dannelsesprocessen forkalkes grundet øget calcium i blodet.

EDTA-behandling bremser for ophobningen af LDL-kolesterol og lipoprotein ved at udrense overskydende jern og kobber fra blodet. Herudover nedsættes blodets indhold af ioniseret calcium ved hver behandling, hvorfor behandlingen mindsker størkningsreaktioner, kar-spasmer og blodplade sammenklumpninger.

Facts fra stor undersøgelse

TACT Study af USA’s National Institute of Health:

Positiv effekt af EDTA-behandling på hjertepatienter

En stor undersøgelse* med et studie på over 10 år, fra en af verdens førende medicinske forskningscentre (USA’s National Institute of Health, svarende til Sundhedsstyrelsen i Danmark), viste med statistisk sikkerhed, følgende om patienter (over 1700 patienter) der var over 50 år og som alle havde haft blodprop i hjertet:

 – EDTA-behandlinger kan på sikker vis give gavnlige fordele for patienter med hjertekar-sygdomme.

 – Resultaterne viste effektiv virkning i reduktion af samlede dødsfald, færre hjerteanfald og hjerterelaterede hændelser. 

 – Færre behov for by-pass operationer, ballonudvidelser samt færre indlæggelser grundet hjertesmerter.

 – Op til 50% forhindring af tilbagevendende blodprop/hjerteanfald

 – 43% reduktion af dødsraten uanset årsag

 

Undersøgelsen har vist, at EDTA-behandling er overordentlig sikker og at den har en positiv effekt på hjertepatienter.

* TACT Study by NIH of EDTA Chelation Therapy, 2013

* Der taget forbehold for fejl i forbindelse med oversættelse af den engelsksprogede undersøgelse

Om Aarhus Privatklinik

Bruce Phillip Kyle

Læge / Stifter

Jeg blev uddannet som læge i Danmark og i 1984 fik min embedseksamen fra Københavns Universitet. Herefter fik jeg min medicinsk og kirurgisk efteruddannelse på hospitaler i Danmark og USA. I 1989 startede jeg Aarhus Privatklinik, som en ny type af holistisk lægepraksis.

Jeg har videreført min interesse i immuno-biologisk medicin gennem kurser og konferencer i USA og Europa. I 1995 blev jeg tildelt Diplomat graden af ACAM (American College for the Advancement of Medicine) og International Board of Chelation Therapy. Det er et diplom baseret på tusinder af patienttimer samt skriftlige og mundtlige eksamener. Det er ACAM’s måde at anerkende, at lægen har opnået avanceret færdighed i behandling af hjerte-kar patienter med EDTA-behandling

Jeg tilhører følgende faglige organisationer:

  • Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL)
  • American College for Advancement in Medicine (ACAM)
  • International Board of Chelation Therapy (SBCT)
  • Dansk Selskab for Ortomolekylær Medicin (DSOM)

Foruden lægevidenskab har jeg altid haft en special interesse i filosofi og teologi. Mere end noget andet har disse to fag hjulpet mig med at realisere en central indsigt i lægekunst; nemlig, at patienten er den vigtigste faktor i sin egen helingsproces.

Siden sin begyndelse i 1989 har Århus Privatklinik spillet en vigtig rolle i at bringe integreret medicin til Danmark. Vi var bl.a. de første til at introducere højdosis intravenøs C-Vitamin (IVC) som standardbehandling for afgiftning- og kræftterapi og vi har arbejdet med EDTA behandling til behandling af åreforkalkning i mere end 29 år.

Takket være et samarbejde med medicinske laboratorier i Tyskland og USA, har Aarhus Privatklinik samtidig været med til at introducere en række undersøgelser, der er baserede på nye og avancerede teknologier – f.eks. at kunne kortlægge immunsystemets funktion ved hjælp af en immunprofil rapport; påvise fødemiddelallergi fra blodserum; foretage undersøgelser som måler leverafgitning og tarmforhold; måle vigtige cellulære processer under kroniske sygdomme.

Her benytter man en af den integrerede medicins grundtanker; nemlig, at mennesker viser biokemisk individualitet. Fordi den samme kroniske sygdom kan af forskellige mennesker pådrages af forskellige årsager, er det nødvendigt at individualisere behandlingsforløbet med undersøgelser, der er målrettet den enkeltes sygdomsbillede. Man behandler altså personen og ikke sygdommen.

I denne sammenhæng er det ikke lige meget om lægens menneskesyn er reduktionistisk eller holistisk. Erfaring fra medicinsk praksis viser, at til trods for et voksende udbud af medicinske præparater, er der grænser for hvor langt man kan nå i behandling af kroniske sygdomme, når mennesket betragtes som en biologisk maskine. Som regel fjerner medicin og kirurgi kun symptomerne og ikke de årsager, der ligger til grund for sygdommens opståen.

Heldigvis, har lægevidenskabelig forskning i de seneste år udviklet sig i en mere integreret retning; der er kommet større fokus på skjulte sygdomsårsager som f.eks. ernæringsforhold, miljøtoksisk belastning, kronisk stress og hormonel dysfunktion. Og ved Aarhus Privatklinik vil vi, som vi har gjort fra begyndelsen, forsætte med at omsætte denne banebrydende forskning til praksis.

 

Kontakt os og bestil tid til en uforpligtende konsultation

Vi vil gøre hvad vi kan for at du får hjælp hurtigst muligt.
Så du kan gå imod et bedre helbred.